onsdag den 24. august 2011

De første par dage i USA

Så er jeg endelig kommet til USA! Mor, Far, Jeppe, Mikkel, Lasse og jeg kørte af sted til KBH torsdag eftermiddag. Vi havde en hyggelig sidste aften med pizza og gåtur på Strøget. 
Fredag morgen gik turen til Kastrup Lufthavn hvor vi mødtes med Explorius og de andre 8 danske udvekslingsstudenter. Så skulle der siges farvel, hvilket godt nok var lidt mærkeligt! Fuldstændig surrealistisk at stå og vinke farvel til sin familie og tænke på at der næsten går et helt år før man ser dem igen! Kl. 12.25 (dansk tid) lettede flyet mod New York. Vi sad næsten alle samlet i flyet, og det var dejligt at have nogle at kunne snakke med på den ca. 8 timers lange flyvetur. 

Vi ankom til Newark Airport og tog videre hen til hotellet, hvor svenskerne og nordmændene allerede var ankommet. Efter at have pakket ud gik vi ned i restauranten og spiste aftensmad hvorefter vi gik rimelig tidligt i seng, da alle var trætte.
Lørdag morgen var vi med bus ind til New York, hvor vi havde guide på fra 8.00-13.00. Vi gik en tur i Central Park, så Sct. Patricks Cathedral, så Rockefeller Center osv. Resten af dagen havde vi på egen hånd. Jeg fulgtes ad med Julie (hende der også skal bo i samme by som mig og gå på den samme skole som mig – rimelig tilfældigt, men virkelig fedt!) Vi fulgtes også ad sammen med to svenske piger. Vi fik shoppet virkelig meget
J og fra nu af er ”Forever 21” min yndlingsbutik!!! Vi brugte også meget af tiden på Times Square, hvilket nok er det fedeste sted i hele verden! Inden vi skulle til at hjem var vi oppe i en skyskraber på 104 etager hvor der var en helt fantastisk udsigt ud over hele NYC.
Jeg har boet på værelse med Julie og Amanda, hvilket har været rigtig hyggeligt. 

Søndag tog vi igen tidligt af sted og så Ground Zero, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, Little Italy, Chinatown og SoHo. Resten af dagen shoppede Julie og jeg på Times Square og i SoHo. Vi fandt Converse sko til 25 $ - det så sygt billigt!
Mandag morgen skulle vi op allerede kl. 03.45 hvor turen igen gik videre ud i det store USA. Alle blev delt op i grupper, da alle jo skulle forskellige steder hen og flyve på forskellige tidspunkter. Kl. 06.45 lettede flyet mod Phoenix, Arizona hvor vi skulle mellemlande. Flyveturen tog 5 timer og 30 min. Så skulle vi skifte fly og flyve fra Phoenix til Salt Lake City – en tur på 1 time og 30 min.  Da Jeg ankom til Salt Lake City stod Jennifer (min områderepræsentant) og tog i mod mig. Lidt efter kom Laura, Steven, Stephanie, Melanie og Brandon med danske flag og et skilt hvor der stod ”Nanna”. Det var virkelig dejligt endelig at se dem! På vejen hjem kørte vi forbi en Mexicansk restaurant hvor vi spiste frokost. Da vi kom hjem var Spencer lige hurtigt hjemme fra arbejde, så jeg også kunne sige hej til ham. På garagen havde de lavet et skilt hvor der stod ”Velkommen Nanna” med danske flag rundt om – så sødt! Deres hus er rimelig stort, og så har de 6 biler! Mit værelse er også rigtig fedt. Da jeg havde pakket ud, gik Stephanie, Brandon og jeg en tur for at jeg kunne se lidt af nabolaget. Det er virkelig ligesom at være trådt ind i en film med alle de traditionelle amerikanske huse, skilte, veje, restauranter, butikker osv. Vejret er virkelig lækkert her. Sol og 35 grader – jeg klager i hvert fald ikke ((: Der er bjerge hvor end du ser hen - virkelig flot natur. Til aftensmad lavede vi hjemmelavet pizza og derefter så vi allesammen ”she’s the man”.
I tirsdags var jeg forbi ”Jordan School District” for at blive registreret, og  senere skulle jeg hen på skolen for at blive registreret og lægge skema.

Mit skema ser således ud:

Første semester:
A-dage:                               English
                                            American History
                                            Drawing
                                            Spanish

B-dage:                               Psychology
                                            Basic digital photo
                                            Debate
                                            Fashion merchandise

Andet semester:

A-dage:                               English
                                            American History
                                            Painting
                                            Spanish
                                           
B-dage:                               Psychology
                                            Volleyball
                                            Debate
                                            Food nutrition

    Senere på aften holdte Steven noget ”Eagle Scout Honor” fordi han har udmærket sig til Boys Scout. Der kom en masse venner og familie, som jeg også fik hilst på. Så blev der holdt en lille ceremoni og der var noget mad og drikke bagefter. Havde ingen idé om hvad det var, så det var rimelig sjovt at prøve. 
I dag skal vi til noget ”orientation meeting” med min områderepræsentant hvor de andre værtsfamilier og udvekslingsstudenter også kommer.
I morgen er der noget summer-splash henne på skolen, hvilket Stephanie & jeg vist nok skal til. Ved ikke helt hvad det er, men har vist noget med vandkrig at gøre 
J Efter summer-splash er der film-marathon for hele skolen ude på basket-banen. 
På fredag skal vi vist nok på hiking oppe i bjergene, men vi kan ikke overnatte der, da Stephanie og jeg om lørdagen skal på noget boating hele dagen med ”the young women group”.                                      



.
PS: Jeg har lagt nogle flere billeder ind på Facebook

Håber I alle har det godt
xoxo Nanna!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar