fredag den 10. februar 2012

nyt fra the US and the A

Så er det alligevel ved at være over to måneder siden jeg sidst har opdateret min blog. Oops….. Nå, men her kommer der så en forholdsvis komprimeret udgave af, hvad der er sket i løbet af de sidste par måneder.
Julen og nytåret var lige pludselig hurtigt overstået, hvilket på den ene side var rimelig trist, da det markerede, at jeg nu var halvvejs igennem mit forløb herovre. På den anden side var det også rart sådan at starte på et nyt år og kunne se frem til en hel masse nye oplevelser.

Jeg startede ud på 3rd quarter i starten af januar. Mit skema ser nu således ud:

A-day
Language Art
AP US History
Painting 1
Spanish 1

B-day
Psychology
Volleyball
Debate 1
Food Nutrition 2

Jeg elsker alle mine fag, men Volleyball, Spansk, Food Nutrition og Debate er helt klart mine yndlings. Jeg elsker at være på skolen. Hele stemningen er bare super fed. Den ene dag har alle blåt tøj på fordi skolens basketball-team skal spille kamp, og den næste har alle nattøj på i skole fordi det er ”lazy-monday”. Basketball-kampene er vildt fede og jeg prøver at tage til så mange som muligt med en masse venner. Basketball-kampene = cheerleadere, pep-band, skoleånd, en hel masse tilskuere, nationalsang osv. Elsker det!  For mit 2nd quarter fik jeg endnu en ”Copper Hills Honor Roll”, fordi mit GPA var over 3,5 % - selvom mine karakterer jeg får herovre ikke betyder vildt meget, kan jeg nu alligevel ikke lade være med at gøre tingene så godt som jeg nu kan, og alle prøverne vi tager herovre er næsten altid multiple choice, så det gør også det hele lidt nemmere.

Min ”amerikanske familie” er stadig helt fantastiske at bo ved. Steven er dog taget på college nu, så det er lidt mærkeligt ikke at have ham hjemme udover engang imellem i weekenderne. Han går på ”Brigham Young University” i nabostaten Idaho. Det er en køretur på 4-timers tid derop. Jeg har været med et par gange for at hente ham osv. En af dagene da vi kørte hjem deroppefra, kørte vi forbi ”The Golden Spike” (det sted på jernbaneskinnerne hvor den sidste skinne var lagt, som forenede øst med vest i slutningen af 1800-tallet) Det var ude midt i nowhere og vi kørte rundt i noget der kunne være taget direkte ud fra en Western-film. Vi mødte også en mand som introducerede sig som en ægte cowboy. Han havde både cowboyhat og –støvler på, lille tørklæde om halsen osv. sååå cool!

I weekenderne og fridagene har jeg været meget ude at stå på ski. De fleste dage med Ashley og Nicole, men også et par gange med Julie, Saskia og Zina. EEElsker at stå på ski! Sneen herovre er såå god og selvom der ikke er faldet helt så meget i år som normalt, er det alligevel rigtig godt. Her i slutningen af februar begynder jeg på skolens ”Track ’n Field-team” – svarer nogenlunde til et atletikhold, så det skal nok blive interessant… Haha, nej jeg er rigtig spændt på, hvordan det kommer til at gå. Det bliver træning i 3 timer timer hver dag efter skole, så jeg regner stærkt med at kommer i super form (eller noget) haha J

Sidste lørdag var jeg downtown Salt Lake City med Hunter, Alicia og Julie. Fik hele dagen til at gå med at shoppe, spise på Olive Garden (yndlings-sted!) og gå lidt rundt på Temple Square. Rigtig hyggeligt.

I tirsdags var jeg til Grizzly basketball-game. Vi spillede imod vores rivaler fra West Jordan High School og var ude i overtid og det hele. Vildt fed kamp, men vi endte desværre med at tabe. Øv øv…

Onsdag stod det på ”Young Women-club”. Vi hyggede med at bage valentines-cookies og skrive valentines-kort. D. 14. februar er det Valentine’s Day, hvilket de går utrolig meget op i herovre. 
Jeg snakkede med en dreng i min spansk-klasse i dag. Vi snakkede om DK og jeg spurgte så om han egentlig vidste hvor DK var. Så svarede han: ”Denmark? Of course I know where Denmark is – it’s a city in Germany!”…. Uhh……. Derefter fik han lige en lang forklaring om at Danmark bestemt ikke er en by i Tyskland! Haha

Så er jeg skam også begyndt at spille klaver. Noget jeg aldrig havde drømt om nogensinde at begynde på, men man skal jo aldrig sige aldrig. Stephanie lærte mig alle noderne og nu er jeg godt i gang med at spille nogle forskellige sange. Lige pt. er det ”A Whole New World” fra Alladin jeg er ved at lære, derefter bliver det ”Who says” af Selena Gomez og derefter ”Für Elise” af Beethoven. Jajaja , klaver er bare super godt, haha

Btw, har jeg også fået lavet mig en Twitter-profil - så I må meget gerne følge mig (NannaHHansen) … selvom jeg stadig ikke helt har styr på hvordan det fungerer… Alle herovre er dog ved at gå væk fra Facebook og bruger nu Twitter, så jeg var jo nødt til lige at følge med på bølgen… J

Håber I alle har det godt!

Knus og en masse tanker fra Nanna






mandag den 2. januar 2012

Merry Christmas!

Så blev det også jul her i USA. I løbet af hele december har det summet af jul med julebagning, juledekorationer, julelys, julearrangementer og –fester, køb af julegaver osv. USA er i hvert fald ikke et dårligt sted at være i løbet af juletiden. Herovre går de nemlig også rigtig meget op i julen og det har været rigtig sjovt og anderledes at opleve jul i et andet land.
I løbet af hele december har vi bagt småkager til alle naboerne. Vi bagte 5 forskellige slags cookies og en masse andet godt og fik en masse tallerkener delt ud til 40 naboer. Opskrifterne har jeg fået skrevet ned, sådan at jeg kan lave dem alle, når jeg kommer hjem, for amerikanske cookies er virkelig gode og deres frosting er simpelthen det bedste! J Fik nu også bagt nogle danske pebernødder. Fik en kommentar med: ”It looks like dog food!” haha - men alle kunne nu godt lide dem.
Mange folk herovre køber plastic juletræer, men vi var nu ude og finde vores eget rigtige juletræ. Det blev sat ind i stuen og vi dekorerede det alle sammen.
Den sidste dag i skolen inden juleferien var d. 23. Alle andre High-Schools omkring Salt Lake City fik juleferie næsten en hel uge før os, så det var lidt irriterende. Jeg er jo vant til en uges juleferie, så det gjorde nu ikke mig noget. Vi havde haft en ”konkurrence”, der gik ud på at hvis vi kunne få samlet over $1000 ind til vores ”Sub 4 Santa” inden 5 min – ville vi få fri i vores 8th period den sidste dag inden juleferien og der ville blive vist ”The Grinch” i auditoriet istedet. Vi fik samlet $1700 ind. Der blev afholdt en assembly i gymnastiksalen, hvor det blev annonceret hvor mange penge vi havde fået samlet ind til ”Sub 4 Santa”. Det blev i alt til omkring $24.000, hvilket svarer til ca. 135.000 DKK. Fordi Dramaklubben fik samlet flere penge ind end Stagecrew-klubben blev der hældt chokolade og fjer over dem, fire lærere fik noget grønt slim hældt over sig, min US History lærer blev barberet skaldet, skolens wrestling-team fik wax’et deres ben osv. Rimelig sjovt. Derefter blev der vist ”The Grinch”. Alle dem der havde bil kørte bare hjem, men os der var afhængige af busserne var nødt til at blive. Saskia, Julie og jeg havde taget løbetøj med i skole, så vi tog ud og løb en tur i stedet. Da jeg kom hjem fra skole, tog Stephanie, Brandon, Melanie, Steven, Laura og jeg hen i et storcenter for at få taget familiebilleder med julemanden. Det er en tradition de har gjort i 18 år nu.
Den 24. december var jeg på Skype med mor, far, Jeppe, Mikkel, Lasse, Bedstemor og Bedstefar. Det passede med at klokken var 18 i Danmark. Det var kun en kort lille samtale, men rart lige at få sagt glædelig jul. Virkelig mærkeligt at se dem fejre juleaften og ikke selv være der. Det påvirkede mig nu ikke så meget som jeg troede det ville gøre. Tror det var lidt for surrealistisk at forstå at man var så langt væk. Derefter skypede jeg lidt med Torben og Adam. Fik også lige sagt hej til alle de andre de fejrede jul med.
Om aftenen d. 24. bliver der egentlig ikke rigtig fejret noget herovre, men fordi Spencer’s bedstemor var fra Danmark, prøver de at fejre dansk juleaften d. 24. Jeg havde lavet brunede kartofler, rødkål med frossen cranberry-sauce og ris a la mande (uden grødris), som vi havde med. Jeg havde troet, at det ville være en kæmpe fail, fordi jeg jo slet ikke havde de rigtige ingredienser og fordi det egentlig ikke rigtig er noget, jeg sådan har prøvet at lave fra bunden før. Det endte nu med at smage godt, så det var jeg virkelig glad for. Hele aftenen blev jeg drillet med at ”jeg havde lavet ris a la manden med kærlighed og at jeg havde ligget og puttet med den i min seng” (de syntes nemlig, at det var mærkeligt, at jeg puttede risengrøden i min seng efter den var færdig!) Hvorfor er det også lige, at det ikke har virket mærkeligt før nu?!
Til julefesten var vi ca. 30 personer. Lidt mærkeligt at spise mexicansk mad på en juleaften, men det smagte rigtig godt! Der var nu også skinke og mit danske julemad, så det var helt fint. Derefter dansede vi om juletræet (ja, vi dansede rent faktisk om juletræet! Længe leve danske traditioner J) Jeg fik æren af at synge en dansk julesalme – solo… great J Det blev ”Nu er det jul igen” – fordi den er kortest, haha. Derefter var der julegaver til alle. Jeg havde slet ikke regnet med at få nogle, men alle onklerne og tanterne havde købt en masse ting til mig også – virkelig betænksomt og sødt af dem!
Den 25. blev jeg vækket af Brandon der kom ind til mig og råbte: ”Santa har været her! Vi skal have gaver!” Der var vildt mange gaver under vores fine træ. Vi skulle egentlig have været i kirke kl. 09.00, men vi tog ikke af sted, hvilket passede mig helt fint, da det var noget hyggeligere at sidde i nattøj og åbne gaver. Jeg fik rigtig mange gaver fra dem alle sammen. En Ipod Nano(!), Copper Hills High School tøj, smykker, make-up, scrapbook-tools, en opskriftsbog, hvor jeg kan samle alle mine amerikanske opskrifter i og en masse andre ting. Alt for meget og alt for sødt af dem! Fik også gaver sendt fra Danmark, hvilket jeg var super glad for! Tak for alle gaverne og julebrevene!
Juledagene herovre er gået med afslapning på højt niveau, en masse film og endnu mere afslapning – lækkert! Onsdag var jeg dog til en sleepover og torsdag og fredag var jeg ude og stå på ski sammen med en masse andre. Lørdag (nytårsdag) havde vi endnu en julefest med familien. Julie var også inviteret med, så hun kom over lidt før og hjalp med at lave brunede kartofler, ris a la mande og rødkål. Vi var ca. 40 personer og vi spillede både basketball, dodge-ball, dansede limbo og the chicken-dance, dansede om juletræet, spiste osv. Rigtig sjovt. Nogle af Spencers onkler kan snakke dansk da de er født i Danmark, så det var sjovt også at snakke med dem.
At fejre jul i et andet land har helt klart været specielt. Min værtsfamilie er fantastisk, så jeg kunne ikke have haft en bedre amerikansk jul, men det er nu alligevel lidt mærkeligt ikke at fejre den med moooar og faaaar… Alle siger at julen = hjemve, men det har jeg nu ikke mærket særlig meget til, men må nu indrømme at jeg savner Jeppe, Mikkel og Lasse helt vildt! ….. Og Vivi og Katrine og Cille og Lisa og Bedstemor og Bedstefar og Farmor og Farfar og…. alle!
XOXO 
Nanna 

lørdag den 10. december 2011

"Sub 4 Santa" & julestemning

Julen er allerede godt i gang, og der er julestemning overalt! Om det er den 25. november eller d. 1. december betyder egentlig ikke saa meget herovre. Naar Thanksgiving er ovre begynder julen allerede, og folk begynder at haenge julelys op, dekorere deres huse og koebe juletrae. Vi fik skam ogsaa klatret rundt paa taget og dekorerede vores hus overdrevet meget med julelys i et par dage, og nu staar det og lyser op rigtig fint. Amerikanerne gaar helt amok med juledekorationer, og mange huse er fuldstaendig overedaekket med farevrige lys der blinker, julemusik ude i haven og kaempe oppustelige figurer i forhaven. Elsker simpelthen julelys, men noget er det er rimelig overdrevet!

Jeg var med min vaertsfamilie ude og koebe et juletrae en af de foerste dage i december - i modsaetning til stoerstedelen af den amerikanske befolkning, koeber vi ikke en "samle-selv-plastic-juletrae", hvilket jeg nu egentlig er glad for, da der ikke er noget bedre end duften af juletrae. Vi fik hurtigt juletraet ind i stuen og fik den pyntet. Laura havde koebt en lille dekoration til hver af os. Min var en figur af Bella, Edward og Jacob fra "Twilight", haha :) Den haenger rigtig fint paa traet nu. En af dagene fik vi ogsaa bagt en hel masse cookies. Jeg bagte chocolade-chip-cookies, og de blev super gode! Helt klart en af de ting jeg skal lave naar jeg kommer hjem igen! Savner nu alligevel at foelge med i  julekalenderen i TV'et, have et kalenderlys, Santa Lucia osv. Kan dog takke familien Berg for marcipan, nougat og dansk juleslik og mor og far for pebernoedder og chokoladekringler! Virkelig soedt af Jer allesammen - TAK :) Regner dog med selv at bage nogle danske pebernoedder og vaniliekranse, for det er altsaa ikke rigtig jul uden hjemmebagte pebbernoedder!

I skolen summer det ogsaa af jul over det hele. Hele skolen er  blevet dekoreret, men isaer min psychology-class er fuldstaendig overdrevet, da min laerer, Mr. Peay elsker jul. Han har dekoreret med tre store juletraer, en pejs, gavepapir paa alle vaegge, julelys over det hele, alle borde er pakket ind i gavepapir og han spiller julemusik hver morgen inden timen starter. Det goer bare lige 5th period meget bedre! :)
En anden ting vi laver paa skolen er "Sub 4 Santa" - det var egentlig meningen at hele dette indlaeg skulle handle om det, meeen... I guess not ;) "Sub 4 Santa" er en indsamling som Copper Hills High School har hvert aar. Sidste aar samlede de naesten 150.000 kr. ind. Pengene gaar til familier i omraadet der ikke har raad til jul. Hele ideen er jo super god, men det sjove ved det er at ALLE gaar vildt meget op i det. Til en af assembly'erne skulle vi se om vi kunne samle 500 $ ind inden 5 min, og hvis vi kunne, ville alle drengene i The Student Body Organisation afblege deres haar (hvilket nu er sket), min US History laerer, Mr. Bruso vil spise en levende guldfisk hvis vi kan samle 1000 dollars ind i hans klasse og han vil waxe sine oejenbryn hvis vi faar samlet 3000 dollars ind. Paa gangene har alle klubberne en lille bod hvor de saelger ting, og der er ogsaa blevet sat et stort "faengsel-bur" op, hvor man saa kan spaerre sine venner ind for $1 og saa er deres venner noedt til at koebe dem fri igen.

Nu er der ikke lang tid til juleaften - eller det er nok naermere d. 25. december jeg skal galede mig til herovre ;) Det bliver vildt fedt at opleve en jul paa amerikansk stil.

Rigtig god jul
Knus Nanna!










onsdag den 30. november 2011

Thanksgiving & Black Friday

Thanksgiving var virkelig hyggeligt! Jeg fik fri fra skole torsdag og fredag, saa det var laekkert med en forlaenget weekend. Paa Thanksgiving-morgenen stod vi op og moedtes i parken med nogle andre fra vores ward (kirke) for at spille "Turkey-Ball" - amerikansk football. Dagen i forvejen havde Laura og jeg lavet pumpkin-pies og apple-pies, men da vi kom hjem skulle der laves endnu flere taerter og endnu mere mad. Jeg lavede floedekartofler og aebleskiver. Jeg havde aldrig rigtig lavet aebleskiver fra bunden foer, saa de failede lidt. Inden vi spiste saa vi "Macy's Thanksgiving Day Parade" i TV'et - en kaempe parade, som bliver holdt hvert aar i New York. Thanksgiving-dinner'en bestod af turkey, stuffing, kartofler, gravy osv. og da vi var faerdige tog vi hen og saa "Jack & Jill" i en biograf i SLC. Derefter koerte vi videre hen til Spencer's mor og moedtes med tanterne og onklerne. Der spiste vi en masse pumpkin-pie og andre desserter og vi sad ogsaa og kiggede alle reklamerne igennem, da det senere paa aftenen ville blive "Black Friday".

Paa Black Friday aabner alle butikkerne op midt om natten/aftenen og saa er alt paa tilbud. Nogle folk slaar endda telte op foran butikkerne og hvert aar er der nogle der doer fordi de bliver trampet ned eller kommer op og slaas med andre. Laura og jeg tog ud og shoppede. Vi startede klokken 21 og var hjemme kl 4 om natten. Vi var i "Target", "Walmart", elektronikbutikker osv. og vi fandt en masse gode tilbud. Vi stod dog ogsaa i nogle vildt lange koeer, men det var nu sjovt at proeve. Vildt maerkeligt at alle butikker er propfyldte en fredag klokken fire om morgenen!

Om loerdagen var jeg for foerste gang ude og staa paa ski her i Utah. Om morgenen kom Ashley, Austin og Riley og hentede mig og saa stod vi paa ski fra klokken 9-16. Stedet hedder "Brighton Ski Resort", og jeg har faaet koebt mig et saesonpas dertil. Det er et rimelig stort skisports-sted. Utah skulle jo ogsaa have den bedste sne i hele verdenen - sneen var virkelig ogsaa god, men der er endnu ikke faldet helt saa meget, saa mange af pisterne og lifterne var stadigvaek lukkede. Glaeder mig saa meget til at kunne komme op og staa paa ski saa meget som mulig! Elsker det :))

Julen naermer sig, og jeg kan ikke vente paa at opleve en amerikansk jul. Der er allerde julelys overalt og der bliver spillet julemusik i radioen nu. Kom jul, kom sne, kom gaver!

Mange knus fra mig!



Pumpkin-pie!


 Aebleskiver FTW!

"Hand-turkey", som vi lavede i min US History class
Happy thanksgiving!

Amerikansk foedselsdagkage

Dansk kagemand a' la' Bedstemor ;)

.... Der bliver proevet og koebt ski og skistoevler

Var ogsaa med "The Girl's Scout Group" i Salt Lake City og shoppe lidt og derefter se "Breaking Dawn" - Awesome film! :))

onsdag den 2. november 2011

Halloween!

Happy Halloween!

...Eller det er allerede for sent at sige nu, da Halloween sluttede i mandags... Hele oktober maaned gaar alle folk vildt meget op i Halloween, dekorerer deres huse, vaelger kostumer osv, og saa er det hele bare ovre paa en enkelt aften, oev... MEN, Halloween er helt klart blevet en af mine yndlings "holidays", og det burde saa meget indfoeres i Danmark!
Som sagt har oktober vaeret i uhyggens tegn. Mange folk (inklusiv min vaertsfamilie) dekorerede deres huse totalt overdrevet med gravstene, flagermuse, spindelvaev, zombier, skeletter og ikke mindst en masse lys. Jeg hjalp med at dekorere vores hus, hvilket var rimelig sjovt - elsker naar der haenger lys over det hele :)
Midt paa maaneden var vi til noget Halloween-fest i kirken, hvor alle var klaedt ud. Der var chili- og taerte konkurrencer, men det var hovedsageligt for de mindre boern, saa jeg hjalp til med nogle aktiviteter. Det var alligevel rimelig hyggeligt. 
Midt paa maaneden var jeg i "Lagoon" sammen med Stephanie's "Girls' Scout Troop", som jeg ogsaa er en del af det her aar. Vi er en gruppe af piger, som moedes en gang hver maaned og laver noget sjovt sammen. Den her maaned tog vi saa til "Lagoon" (en forlystelsespark) fordi der var "Halloween-tema", hvilket vil sige at hele parken var fuldstaendig dekoreret op med Halloween-ting - saa fedt! + vigtigst af alt - der var fem forskellige "Haunted Houses". Et "Haunted House" er saadan et slags spoegelses-hus, hvor man kan tage hen med sine venner. Man betaler en entre, og saa gaar man igennem (tager ca. en halv time) og bliver skraemt hele tiden. Der er en masse levende mennesker, som er klaedt ud og skraemmer en hele tiden. Nogle steder maa de ogsaa roere dig. Det er serioest noget af det mest uhyggelige, jeg nogensinde har proevet! Naar de kommer helt op i ansigtet paa dig, skriger og loeber efter dig, og du er inde i et moerkt rum med en masse klamme og uhyggelige ting haengende over det hele - det er saa skraemmende! Det var en rigtig sjov tur, selvom jeg stadig bliver drillet med, at jeg begyndte at graede... MEN - jeg graed altsaa ikke(!) - fik kun taarer i mine oejne, fordi vi var blevet forskraekket saa meget, og vi havde skreget saa meget, haha :P

Et par dage inden Halloween var jeg med Laura, Steven, Stephanie, Brandon & Melanie ude paa en graeskar-mark for at finde vores graeskar. Det var lidt sjovere end bare at koebe dem i supermarkedet, og jeg har engentlig heller aldrig set graeskar-marker foer. Vi fik koebt otte graeskar, og da vi kom hjem skar vi hvert vores graeskar. Ser rigtig godt ud naar de alle staar uden for vores hus med lys i :)

Jeg var ogsaa til en "Halloween-hygge-dag" sammen med de andre udvekslingsstudenter fra CETUSA. Vi lavede ogsaa vores egne graeskar, fik varm kakao og snakkede. Vi var ogsaa paa en "Scavenger hunt" hvor vi skulle gaa rundt i nabolaget, og saa handlede det om, at vaere den foerste gruppe til at udfylde en liste, hvor der fx kunne staa: "find en fremmed person, vikle dem ind i toiletpapir og tag et billede" eller "saml et stykke hvidloeg, en falsk edderkop osv." Det var lidt maerkeligt, men ogsaa lidt sjovt.

Dagen hvor det rent faktisk var Halloween var rimelig sjov. I skolen var flere folk klaedt ud, og i mellem klasserne naar man gaar videre til sin naeste klasse, blev der spillet "gyser-musik", og i kantinen blev der delt treats ud. Da jeg kom hjem, gik vi i gang med at goere klar med kostumer og det hele. Jeg var klaedt ud som en heks. Stephanie og jeg tog med Brandon og Melanie ud for at "trick or treat'e" og da vi kom hjem, hyggede vi lidt, og saa tog jeg videre hjem til Julie. Man foelte sig som en 8-aarig igen, naar man baade var klaedt ud og det hele, men det var rigtig sjovt fordi alle goer det - ligemeget alder og fordi alle gaar saa meget op i det.

Det var saa Halloween, og det var virkelig sjovt :))

Her for tiden er jeg ved at koebe et saeson-kort til Brighton Ski Resort sammen med Julie, Saskia og Zina. Ideen er saa, at vi vil til at staa paa ski 2-3 dage efter skole og saa mange loerdage som det kan lade sig goere. Glaeder mig saa sindsygt meget til at kunne staa saa meget paa ski, men inden da skal jeg lige have koebt/ lejet et par ski og have koebt alt andet udstyr. Har ogsaa snakket med en masse paa skolen, som ogsaa tager til Brighton og staar paa ski, saa det bliver vildt sjovt at have en masse venner man kan moedes og staa paa ski med. + Utah er kendt for at have verdens bedste sne, saa det maa jeg jo se om passer... :)

Ha' det godt!
xoxo Nanna





 

onsdag den 19. oktober 2011

California trip








Hej alle!

I dag er det praecis to maaneder siden, jeg rejste fra Danmark. Tiden gaar alt alt for hurtigt! Foeler naesten som var det i gaar jeg ankom. Det hele er blevet mere "hverdag", hvilket faktisk er rigtig rart. Er endelig begyndt at kunne finde rundt i kvarteret hvor vi bor uden at fare vild, har laert mit mobilnummer at kende, kan finde rundt paa skolen osv. Det har vaeret rimelig pinligt, naar folk har spurgt efter mit mobilnummer eller min adresse, og jeg saa bare har staaet: "Ummm... I don't know?" :) Naa, men det jeg vil fortaelle om er turen til Californien.

Efter skole sidste torsdag koerte vi afsted mod Californien. Min vaertsfamilie havde lejet en stor & ny bil. Vi koerte foerst et lille stykke igennem Arizona foer vi kom til Nevada, hvor vi stoppede ved et kasino for at spise aftensmad. Derefter koerte vi videre igennem Nevada's "oerken". Efter at have koert mange miles uden at moede noget specielt interessant kom vi over en lille bakke og kunne se ud over hele Las Vegas. Vi koerte ind mod centrum og koerte op ad "The Strip". Las Vegas er alt for fed med alle neon-lysene, hotellerne, kasinoerne, fede biler, palmer osv. Jeg skal saa meget tilbage til Las Vegas engang! 

Kl. 3 om natten ankom vi til vores hotel i Californien. Hotellet var i byen "Anaheim" ca. en halv mile fra Disney Land. Fredag morgen efter at have sovet et par timer stod vi op og gjorde os klar, og hele fredag, loerdag & soendag var Disney Land paa programmet fra morgen til aften, men der var dog ogsaa tid til en tur i poolen paa hotellet. Overfor Disney Land var der ogsaa en anden forlystelsespark kaldet "California adventure", som vi ogsaa havde afgang til. Jeg havde aldrig foer vaeret i Disney Land, og jeg troede faktisk at det mest var for mindre boern, men det er det nu ikke. Der er virkelig gjort meget ud af det hele. Den fjerde dag koerte vi videre mod Universal Studios. Vi fik set Los Angeles' skyline og "Hollywood-skiltet" (nice!) I Universal Studios fik vi en guidet tur rundt og saa de steder hvor de filmer, hvordan de lige pludselig kan filme en gade saa det ligner man er i NYC og i naeste oejeblik dreje kameraet og filme en scene fra en cowboy-film. Vi saa ogsaa hvordan man kan filme en bil-eksplosion, saa "King Kong" i en 360 4D biograf og en masse andre ting. I Universal Studios var der ogsaa en masse "rides" man kunne proeve.

Efter at have vaeret i Universal Studios gik turen hjemad mod Utah. Det tog omkring 12 timer, saa vi var hjemme tirsdag morgen kl. 8.00 - lige tid til at komme i skole... eller ikke - efter en nat uden saerlig meget soevn gik resten af dagen med at slappe af og pakke lidt ud :)

I dag var jeg saa i skole igen og fik at vide, at en pige fra skolen doede i en bilulykke i mandags. Saa trist. Det er den fjerde elev fra Copper Hills High School som doer her i aar - rimelig sygt... Der har vaeret afholdt noget indsamling til hendes familie, og der er en plakat paa skolen hvor man kan skrive en lille hilsen.

I morgen og fredag i denne uge har vi fri :D Wuhuu! I morgen aften skal jeg have en sleepover med Julie, Saskia & Zina, hvilket nok skal blive hyggeligt.

See ya'all soon
xoxo Nanna


















onsdag den 5. oktober 2011

HOME-COMING!

I sidste uge var der "Home-coming week". Det hele startede torsdag aften, hvor der var et stort Pep-rally (noget der bliver holdt inden en stor football kamp el. lign) hvor alle gaar helt amok og holdet bliver praesenteret. Derefter var der den store parade, hvor de fleste klubber, sportshold og klasser har en "float". Skolens home-coming tema er i aar Forever young, saa hele paraden havde det tema.  Derefter blev det store CH taendt, og det braendte i skolens farver - blaa og groen - virkelig flot! Skolens Marching Band, Drill-team og Cheerleaders gav ogsaa et show og saa sluttede det hele af med en masse fyrvaerkeri.
Om Fredagen startede det hele om eftermiddagen med "Tailgate-party" hvor alle skolens klubber havde en bod ude paa parkeringspladsen hvor man enten kunne blive malet i ansigtet, faa mad osv. Kl. 19 startede football-kampen saa, og CHHS startede godt ud med en touchdown, men saa gik det ellers ned ad bakke derfra og vi tabte rimelig stort :S Men det var vildt fedt alligevel, for der var rigtig mange mennesker (baade foraeldre, gamle elever og andre interesserede kommer til home-coming kampen) og det er den vigtigste kamp i loebet af hele aaret.

Om loerdagen var der saa det store home-coming dance. Traditionen tro skal man jo have en date, og det handler om at kunne invitere paa den mest kreative maade. Dette dance var en "boys' choice", hvilket vil sige at det var drengene der skulle spoerge en pige. Jeg var vildt nervoes for ikke at blive spurgt af nogen, for har jo kun vaeret her i maaned, og hvis man ikke bliver inviteret kan man ikke rigtig komme. Men en aften ringede det paa doeren og ude paa trappen stod der saa nogle popcorn med en seddel hvor der stod: "I'm 'poppin' the question" og ved siden af var der en flaske Mountain Dew med en seddel hvor der stod: "'Dew' you want to go to home-coming with me?" Nede i popcornene var der saa gemt en seddel hvor der stod "Austin". Derefter skulle jeg saa svare paa en kreativ maade, saa jeg koebte en krukke og fyldte 800 M&M's i og 800 Skittles. Jeg lagde en seddel ved hvor der stod: "If there are more Skittles the answer is NO and if there are more M&M's the answer is YES". Ideen var saa at der jo var lige mange. Senere paa dagen gav jeg ham saa en konvolut med nogle ekstra M&M's og en seddel hvor der stod: "Oops, forgot some. Of course the answer is yes."

Alle gaar sindsygt meget op i at koebe den rigtige kjole, og man skal soerge for at pigens kjole matcher til drengens slips. Derefter skal drengene ud og koebe saadan et blomster-armbaand til pigen og pigen skal koebe saadan en blomst til at "stikke" i drengens skjorte. Da det var et "boys' choice" er det drengen der skal planlaegge daten og det er ham der skal betale det hele. Niiice ;)
Som regel  finder man sammen i en "gruppe," som man er sammen med og vi var i en gruppe med syv par, hvor jeg allerede kendte nogle i forvejen, saa det var fedt :)

Om loerdagen blev jeg saa hentet kl. 10 om formiddagen (havde ingen ide om hvad vi skulle lave, saa det var en overraskelse) Skulle hele tiden huske mig selv paa ikke at aabne bildoeren selv, ikke traekke min egen stol ud osv. Virkelig sjovt :) Foerst moedtes vi allesammen i en park, hvor vi skulle spille ultimate frisbee. Derefter koerte vi hen til "Little Ceasers" og fik frokost og derefter koerte vi hen til saadan et sted hvor man kunne spille mini-golf, koere gokart og en masse andre ting.

Hen paa eftermiddagen blev vi piger koert hjem, saa vi kunne goere klar. Julie og jeg gjorde klar sammen. Kl. 18 blev vi hentet igen og det foregik virkelig som var det i en film! Jeg kom gaaende ned af vores trappe som gaar ned til entreen og saa stod Austin der og ventede sammmen med mine vaertsforaeldre. Saa gav han mig mit blomster-armbaand paa og jeg gav ham hans blomst paa. Saa skulle der lige tages lidt billeder og saa koerte vi hen til Trevor's hus hvor vi skulle have forretten. Efter forretten koerte vi hjem til mig og fik hovedretten og derefter koerte vi hen for at faa taget billeder.
Derefter koerte vi hen til skolen, hvor der var pyntet op og det hele foregik inde i den store gymnastiksal. Vi dansede og hyggede os, og da det sluttede paa skolen, koerte vi hjem til Jake, hvor vi fik dessert, snakkede og hyggede.

Alt i alt var det virkelig sjovt, at proeve at vaere til  home-coming dance! Det er virkelig som taget ud fra en film, og vi havde det alle rigtig sjovt.

                                             ¨Burning of the CH

                                               Football game

                                              Zina, Saskia, Julie & jeg

                                                       Inden Home-coming
                                            Kennecott Coppermine

lørdag den 17. september 2011

I love America!

 Hej igen J


Tiden går så hurtigt! Kan slet ikke forstå at jeg allerede har været af sted i snart en måned. Jeg oplever vildt meget, og det hele er virkelig spændende og anderledes.
I den første uge efter jeg var ankommet til West Jordan, var skolen ikke startet endnu, hvilket faktisk var meget rart, så man lige kunne vænne sig lidt til det hele. I de dage var jeg på lidt ”sightseeing” sammen med min søde værtsfamilie rundt i West Jordan, Salt Lake City osv. Jeg fik set det store tempel i SLC, The Utah State Council, skolen hvor ”High School Musical” er blevet filmet og mange andre ting. Fredag & lørdag aften var Stephanie, Laura & jeg oppe i bjergene på noget camping sammen med alle pigerne i familien. Vi kunne desværre ikke overnatte der, da vi havde andre planer, men det var rigtig hyggeligt med bål og det hele. + Jeg prøvede at lave en ”Smore” (kommer fra navnet: ”Do you want some more” (s’more) Man tager to store chokolade-cookies, så tager man noget chokolade og lægger imellem dem og til sidst laver man så en XXXL skumfidus over bålet og lægger den imellem det hele, så det smelter chokoladen. Dét er nok den mest ”American-styled” mad, jeg har fået indtil videre – smager sååå godt (!) men tør slet ikke engang tænke på hvor usundt det er! 


I den første uge jeg var her, var jeg også for første gang med dem i kirke. Jeg lånte en nederdel af Stephanie, da dresscoden for piger er nederdel el. kjole. Det hele starter kl. 09.00, og så er der en form for gudstjeneste i en times tid. Tilfældigvis skulle Spencer (min host-dad) holde talen den søndag. Det er faktisk lidt spændende at prøve at gå i kirke, for det er slet ikke det samme som hjemme i DK, men jeg er fuldstændig lost og føler mig lidt malplaceret når alle begynder at bede, snakker om Jesus, synger salmer osv. For det giver jo ikke helt den samme mening for mig, som det gør for dem. Resten af tiden indtil kl. 12 er man så fordelt ud i nogle ”klasser” efter sin alder, hvor man lærer om ”The book of Mormons” og snakker om Jesus og livet. For det meste ender det altid bare som sådan noget hygge-snak og sjov, så det er egentlig fint nok. Fandt også ud af at den første søndag i hver måned skal man faste to måltider i streg fx morgenmad/frokost. De penge man så sparer på de måltider, giver man så i en form af velgørenhed. Min værtsfamilie er ikke overdrevet religiøse, men de beder som regel bordbøn inden måltiderne. 


Hver tirsdag aften er Stephanie & jeg i ”The Young Women Group”. Nogle af de ting vi har lavet indtil videre er ”boating” – vi tog ud til en sø, lånte en speedbåd og sejlede i ringe og på ”banan” – det var vildt sjovt! En tirsdag aften blev vi også inviteret på dinner af ”The Young Men Group”. De havde dækket op til os med hvid dug, stearinlys, musik og det hele og lavede 3-retters menu til os. Sidste tirsdag blev vi delt op i to hold, og så skulle vi gå rundt til huse i nabolaget og spørge om vi kunne gøre noget for dem. De kunne vælge ud fra en seddel hvorpå der fx stod: støvsuge (3 point), vaske bil (5 point), læse en godnathistorie for et barn (2 point) osv. osv. Det handlede så om at kunne få samlet flest point på en time. – Ja det lyder virkelig mærkeligt (!), men det var virkelig sjovt. Mit hold nåede at gå tur med en hund, vaske en bil, skifte ble på en baby, feje en indkørsel, feje et køkkengulv, synge en sang og gøre et badeværelsesspejl rent…… Det var ved folk vi i forvejen kendte, og de blev alle vildt glade. Det hele kom af, at man i kirken skal være klar på at gøre en ”service” for kirken og altid hjælpe andre folk.


MEN, så blev det mandag - hvilket vil sige første skoledag på Copper Hills High School! Noget jeg nærmest ikke engang havde haft tid til at tænke så meget over, så virkelig surrealistisk at stå en mandag morgen kl. 06.45 (alt for tidligt!) og se en gul skolebus komme kørende mod én. Jeg er på skolen 45 minutter før skolestart – lidt irriterende, men bruger den tid på at sidde i kantinen og lave lektier eller snakke med nogle af de andre. Min Language Art lærer, Mr. Waltrous & min Fashion Merchandise lærer, Mr. Rowe er indtil videre mine yndlingslærere, men min spansk lærer og min debate-class lærer er også virkelig cool J Jeg behøver (næsten…) ikke mere gå rundt med et kort for at kunne finde rundt på skolen – dejligt ;)
Skolen slutter kl. 14.30, og så har jeg fodboldtræning hver dag fra kl. 15.00 – 18.00. Hej ømme ben 
L

Efter skole er der en masse aktiviteter, man kan melde sig til. Ang. sport troede jeg faktisk, at man bare kunne vælge frit imellem, hvad man havde lyst til, men der er try-outs til det hele, og på en skole med 2500 elever er det virkelig svært at komme på et af High School-holdene. Den første dag efter skole tog jeg så hen og så ”The Girl’s Soccer Team” træne, og det var så meningen, at jeg ville snakke med coachen bagefter og spørge, om det var muligt, at jeg kunne få lov til at prøve at komme på holdet. Coachen fik mig så til at stille mig op foran alle pigerne og forklare de 4 grundlæggende ting ved fodbold, fortælle hvad der gør en person til en god fodboldsspiller osv. Han fik mig endda til at kritisere og rose de andre piger, og så sagde han højt bagefter hvad jeg havde sagt (!) Virkelig skræmmende, men de andre piger sagde til mig, at det gjorde han altid når der kom nye til, bare for at gøre dem nervøse… Coachen ville med det samme se hvad jeg kunne, så jeg lånte nogle shorts af én pige og sko af en anden pige, og så var det ellers bare lige på og hårdt med en konditions-test som start – velkommen tilbage efter 3 måneders doven sommerferie, Nanna! … (de andre piger har haft trænet hver dag hele sommerferien) men jeg kom ikke sidst, så det var fint nok. Træneren ville gerne se mig igen, og nu har jeg trænet med dem i 3 uger, men har stadig ikke rigtig fået et svar på, om jeg er på holdet eller ej – lidt irriterende.

Alle er virkelig søde mod mig og er meget interesserede i, at man kommer fra et andet land, taler andre sprog osv. Har allerede fået mange venner/bekendte – mange kender jeg gennem kirken, nogle jeg kender gennem Stephanie, nogle har jeg klasser med og så en masse af fodboldpigerne. Jeg snakker også rigtig meget sammen med Julie (den anden danske udvekslingsstudent) og Saskia (tysk udvekslingsstudent). De er begge rigtig søde. Jeg har været glad for at have Julie her – hun er super sød! I dag har vi alle tre været ude og shoppe home-coming kjoler, hvilket var rigtig hyggeligt.

Naturen her i Utah er virkelig fantastisk. Hvorend man kigger hen er der bjerge og da vores hus ligger oppe på en bakke kan man se ud over hele dalen og ud over Salt Lake City. Det er virkelig flot om aftenen med alle lysene.

I morgen skal Copper Hills High School spille mod Amercian Fork. Amerikansk fodbold er vildt fedt! Det er så meget blevet min yndlingsting at se i tv’et herovre! Og det er så fedt, når vores High School har en hjemmekamp med cheerleaders, band, drill-team osv. – elsker det!

Det blev godt nok et rimelig langt indlæg, men der er bare sååå meget at fortælle! 
JJJ


Knus og kram fra Nanna!

 













(se flere billeder i mit album på Facebook)